Cervikal spondylotisk myelopati er en af de mest almindelige tilstande, der forårsager rygmarvsdysfunktion. Mest almindeligt hos personer over 50 år er det forårsaget af degeneration af diske og led i nakken, hvilket resulterer i, at rygmarven bliver indsnævret og komprimeret. Denne proces sker normalt på grund af gigt i nakken, som kan være forårsaget af flere faktorer, selvom årsagerne endnu ikke er helt forstået. Tilstanden kan også forekomme hos yngre patienter, hvis de tidligere har fået en skade på nakkeområdet.
Cervikal spondylotisk myelopati viser symptomer, herunder følelsesløshed, smerte og svaghed i nakken. Efter symptomernes begyndelse forværres tilstanden typisk langsomt over en årrække, selvom progressionen i en lille procentdel af tilfældene er hurtigere.
Årsager til cervikal spondylotisk myelopati omfatter leddegigt, som gør nakken stiv og smertefuld, da leddene i området ødelægges. En anden årsag til smerter i nakken er degeneration af den cervikale diskus, som forårsager stress, slitage i nakkeleddene, når diskusrummet indsnævres. Nakkeskader er også en anden almindelig årsag til tilstanden. Traumer i nakken er overraskende almindelige fra ulykker under kørsel, fald eller under kontaktsport. Andre årsager omfatter tumorer, fødselsdefekter i ryghvirvlerne eller infektioner.
De vigtigste symptomer på cervikal spondylotisk myelopati er smerter og stivhed i nakken sammen med prikken, følelsesløshed og svaghed. Patienten kan have svært ved at samle genstande op eller have problemer med at gå på grund af tab af balance. De kan også opleve, at de lider af manglende koordination, hvilket gør det svært at skrive, klæde sig på og spise.
En læge kan diagnosticere tilstanden ved at udføre en nakkeundersøgelse. De vil også teste for følelsesløshed og svaghed i lemmerne samt muskelatrofi og unormale reflekser. Det er muligt, at røntgenstråler, MR-scanninger eller et myelogram kan være nødvendigt for at diagnosticere tilstanden korrekt.
De fleste patienter vil blive behandlet med ikke-kirurgiske muligheder. Disse omfatter brugen af bløde kraver designet til at tillade nakkemusklerne at blive støttet og begrænse nakkens bevægelse. Denne løsning er ikke beregnet til langtidsbrug, da den kan forårsage yderligere forringelse af muskeltilstanden i nakken. Patienten kan blive undervist i simple nakkeøvelser for at forbedre tonen i musklerne og øge fleksibiliteten, eller kiropraktisk manipulation kan anbefales. Patienter kan også få ordineret NSAID-lægemidler såsom Ibuprofen for at hjælpe med at reducere hævelse og smerte. I sjældne tilfælde kan patienter modtage epidurale kortisoninjektioner.
Der er kirurgiske muligheder, som kan anbefales til nogle patienter. Kirurgi kan være velegnet til dem, der har svære eller ekstremt progressive symptomer. En operation kan udføres for at dekomprimere rygmarven enten fra forsiden eller bagsiden af nakken for at fjerne de diske eller knogler, der presser på rygmarven. Fusion af nogle af hvirvlerne vil derefter blive udført for at øge stabiliteten, selvom fleksibiliteten i nakken vil blive nedsat efter proceduren.